Dictum Services
Betalingstidspunkt
Efter udførelsen
Seneste aktivitet
04-05-2021
Adresse
Østre Hougvej 35, 5500 Middelfart
Responstid på nye opgaver
3 dage 18 timer
Billeder
Firmabeskrivelse
Dictum består af en dynamisk kombination af erfaring, høj kvalitet, kundeservice og motiverede medarbejder, på den måde sikre vi at rengøringen bliver mere end bare en service.
Hos os er kundens behov og tilfredshed en vigtig faktor. Derfor tilbyder vi ydelser udover de klassiske rengøringsområder, og derved sætter Dictum’s præg på vores kunder.
Vores kvalitetskonsulent sørger for at oplære alle nystartede assistenter, og sikrer dermed en høj kvalitet og ensartet rengøring hos dig som kunde. Det er vigtigt for os, at du er tilfreds med rengøringen og kontakten med assistenterne, og vi hører altid gerne fra dig hvis du har kommentarer, ris eller ros.
Kundevilkår
Betingelser ved rengøring.
Aftalegrundlaget
De almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på Dictums rengøringsydelser m.v. i det omfang de ikke er blevet fraveget ved skriftlig aftale imellem os.
Dictums leverancer
Leverenceomfang og -kvalitet
Dictum leverer normalt rengøringsydelser på hverdage (dog undtaget helligdage) i tidsrummet fra kl. 7.00 – 17.00, medmindre andet tidspunkt er aftalt.
Dictum skal levere rengøringsydelserne samvittighedsfuldt og fagligt kompetent i overensstemmelse med god professionel standard og praksis og som hovedregel på de aftalte tidspunkter.
Benyttelse af underleverandører
Dictum har ret til at anvende underleverandører til at udføre rengøringsydelserne. Ethvert økonomisk krav fra underleverandøren er kunden uvedkommende og alene Dictums ansvar. Det er en betingelse for anvendelse af underleverandører, at (i) Dictum har – og bibeholder – den fulde kontrol med de arbejdsmetoder og fremgangsmåder, der anvendes af underleverandøren, og at (ii) Dictum bærer det fulde ansvar for alle skader, der forvoldes af underleverandøren.
Reklamationer og ros
Hvis du har bemærkninger til kvaliteten af rengøringsydelsen, skal du inden 24 timer efter rengøringsbesøget sende en e-mail til Dictums kontaktperson med beskrivelse af dine observationer, herunder ros eller kritikpunkter. Vi vil herefter undersøge sagen og, hvis relevant, fremkomme med forslag til håndtering af eventuelle kritikpunkter, således at kvaliteten i rengøringsydelsen opretholdes eller genoprettes.
Kundens medvirken
• Dictum stiller krav om, at du sørger for oprydning før et rengøringsbesøg, så rengøringen kan udføres grundigt og effektivt.
• Dictum forbeholder sig ret til tage billeder af hjemmets indretning til brug for dokumentation mod et evt. krav i forbindelse med udførelse af den aftalte rengøringsopgave.
• Dictum behandler billeddokumentationen med fortrolighed.
• Dictum sletter billeddokumentationen så snart Dictum vurderer, at det ikke længere er nødvendigt at opbevare fotografierne.
• Har du ønsker om brug af særlige produkter eller rekvisitter, skal du informere Dictums kontaktperson derom, og, medmindre andet aftales, selv stille sådanne produkter og rekvisitter frem til medarbejdernes brug.
• Du er som kunde forpligtiget til at give Dictum besked, hvis der sker ændringer i dine telefonnumre eller e-mail adresser, da den løbende kommunikation og fakturering sker via e-mail.
Forsikringer
Dictum har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
Du skal tegne og i Aftalens løbetid opretholde sædvanlig indboforsikring og, hvor Arbejdsstede er en villa, tillige bygningsbrandforsikring, der som minimum skal dække skader og tab som følge af brand, eksplosion, vand og tyveri, herunder skader på eller tab af indbo og andre genstande, der befinder sig på Arbejdsstedet.
På Dictums forlangende er du forpligtet til at dokumentere det aktuelle dækningsomfang samt at forsikringerne er i kraft.
Betalingsmetoder
Dictum fakturaer er forfaldne til betaling ved modtagelsen med sidste rettidige betalingsdag den 1. i måneden efter faktureringsmåneden. Ved forsinket betaling fremsendes rykkerskrivelse med opkrævning af rykkergebyr på kr. 75,00 pr. rykker. Hvis en udestående faktura ikke er betalt efter fremsendelse af tre (3) rykkerbreve, oversendes sagen uden yderligere varsel til retslig inkasso. Samtidig hermed vil der blive beregnet morarenter fra forfaldsdagen til betaling sker med en rentesats svarende til den til enhver tid gældende referencesats, jf. lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven), med et tillæg på syv (7) procent pro anno.
Forhold på arbejdsstedet
Adgang til Arbejdsstedet
Du skal mod kvittering udlevere det nødvendige antal nøgler/adgangskort til Dictum kontaktperson, som forsyner disse med anonymt mærke. Dictum erstatter bortkomne nøgler/adgangskort og eventuel omstilling af låse, men udgift til eventuel omstilling af låsesystem erstattes ikke. Er der installeret alarmer, der skal kobles fra, skal Dictums kontaktperson have oplyst kode og kodeord i god tid inden første rengøringsbesøg. Ændringer af kode eller kodeord skal også oplyses til Dictum.
Du skal sikre uhindret adgang til din bolig (”Arbejdsstedet”) for Dictums kontaktperson og de af Dictums medarbejdere og underleverandører, der er allokeret til at levere rengøringsydelsen. Adgang til Arbejdsstedet skal gives i et omfang og på tidspunkter, som gør det muligt for Dictum på normale vilkår at udføre rengøringsydelsen som aftalt.
Regler på Arbejdsstedet
Dictum vil informere sine medarbejdere og underleverandører om alle relevante regler og forskrifter vedrørende Arbejdsstedet samt drage omsorg for, at disse iagttages af medarbejderne og underleverandørerne. Dictums medarbejdere og underleverandører skal i øvrigt efterleve dine rimelige anvisninger og instruktioner angående adgang, ophold, sikkerhed og adfærd på Arbejdsstedet.
Du skal give Dictums medarbejdere og underleverandører uhindret tilgang til installationer på Arbejdsstedet for levering af strøm, vand, afløb, renovation og andre tilsvarende og for rengøringsydelsen nødvendige ressourcer, bortset fra rengøringsmidler og -udstyr.
Du skal løbende informere Dictums kontaktperson skriftligt om eventuelle risikofaktorer, herunder risici som er specielle for det konkrete Arbejdssted.
Ændringshåndtering
Ændring af tidspunkt for rengøringsbesøg
Du kan afbestille et rengøringsbesøg ved at sende en e-mail til Dictums kontaktperson mindst 2 dage før den dato rengøringsbesøget skulle finde sted. Ved afbestilling mindre end 2 dage før den aftalte dato, kan Dictum opkræve et afbestillingsgebyr på kr. 200, der medtages på næste faktura.
Du kan sætte rengøringen i bero i en periode, eksempelvis i en ferieperiode. I så fald skal du meddele dette til Dictums kontaktperson senest 1 måned før den dato, hvorfra rengøringen ønskes sat i bero.
Dictum kan flytte et aftalt rengøringsbesøg inden for samme uge, men du får selvfølgelig besked om flytningen hurtigst muligt og senest på dagen for det aftalte rengøringsbesøg. Aflysninger fra vores side er yderst sjældne, men kan selvfølgelig opstå, især ved samtidig sygdom hos flere medarbejdere eller i ferieperioder.
Ændring af rengøringsydelsen
Du kan fremsætte ønsker om ændringer til rengøringsydelsen ved henvendelse til Dictums kontaktperson. Baseret på dine ændringsønsker udarbejder Dictum et nyt tilbud på den ændrede rengøringsydelse med angivelse af eventuelle ændringer til pris, rengøringsfrekvens og rengøringsdage.
Fortrolighed
Dictum, dets medarbejdere og underleverandører er uden tidsmæssig begrænsning forpligtet til at iagttage ubetinget tavshed i forhold til hvad de pågældende måtte erfare om dig og dine forhold i forbindelse med Aftalens indgåelse og rengøringsydelsens og øvrige arbejders udførelse.
Dictum hæfter for egne og underleverandørers medarbejderes tilsidesættelse af den i dette afsnits nævnte tavshedspligt.
Dictum er dog berettiget til at bruge dig som kundereference i markedsføringsøjemed, såfremt dette sker på en retvisende, saglig og relevant måde.
Opsigelse af aftalen
Aftalen kan af begge Parter opsiges med et forudgående skriftligt varsel til den anden Part på fjorten (14) dage.
Medarbejdere
Dictums medarbejdere
De medarbejdere, som Dictum allokerer til at udføre rengøringsydelserne, skal besidde relevante personlige og faglige kvalifikationer samt have erfaring med at udføre rengøring i den aftalte kvalitet.
Dictum indestår for, at medarbejdere, der indtager en særlig betroet stilling, herunder de medarbejdere, der udfører rengøringsydelsen,, har en ren straffeattest på det tidspunkt, hvor den fortrolige stilling eller rengøringsopgaven tiltrædes. Dictum er forpligtet til at indhente børneattest for medarbejdere, når dette er krævet i henhold til lovgivningen.
Dictum er berettiget til uden forudgående varsel at udskifte enhver medarbejder, bortset fra de medarbejdere, der udfører selve rengøringsydelsen hos dig. Medarbejdere, der udfører selve rengøringsydelsen, kan vi kun udskifte, hvis der er væsentlige og saglige grunde til dette, og da kun med et forudgående skriftligt varsel til dig på så vidt muligt mindst 14 dage. Du vil få et fast tilknyttet team som kommer hver gang. Ved ferie og sygdom kan det forekomme at vi sender en af vores andre faste team uden yderlig varsel
Du kan kræve, at en navngiven medarbejder hos Dictum udskiftes og erstattes med en ny medarbejder, hvis dette er rimeligt og sagligt begrundet i forhold, der vedrører medarbejderens adfærd eller indsats på Arbejdsstedet, og som ikke er udtryk for diskrimination på grund af køn, hudfarve, nationalitet, religion eller lignende. Dit krav om udskiftning skal være skriftligt begrundet. Udskiftningen af medarbejderen skal ske så hurtigt som dette er praktisk muligt under hensyntagen til Dictums muligheder for at sikre den fortsatte levering af rengøringsydelsen
Steder hvor Dictum Services oftest hyres
Firmaets seneste opgave
Opgave
Ugentlig rengøring af 5 rum Vejle
Rengørung i privat hjem. 160 kvm fordelt på 3 etager.
Forløb
Dictum Services blev ansat til at udføre "Ugentlig rengøring af 5 rum Vejle" onsdag den. 07 april 2021. Det første tilbud kom allerede efter 32 minutter. Det gennemsnitlige bud var på 562 kr og besparelsen udgjorde omkring 375 kr.
Bedømmelser
Bedømmelse: 5,0 ud af 5 stjerner
Baseret på: 4 bedømmelser.
Fra en tidligere kunde
02-04-2021
" Jeg bruger Dictum til rengøring i både mit private hjem og i min virksomhed. Jeg startede med at bruge dem i hjemmet efter at have fået dem anbefalet af en bekendt. Og begyndte ca 3 måneder efter også at bruge dem på kontoret og ude i værkstedet. Jeg har kun positivt og sige om både Dictum og deres medarbejdere. Derudover syntes jeg det vigtig og tilføje at deres ledelse er super sej, og nem at kommunikere med. Så jeg kan med god mavefornemmelse henvise andre til Dictums rengørings firma. Mvh. Emil
Fra en tidligere kunde
02-04-2021
" Kendte til dictum services, da de gør rent på mit arbejde. Efter dialog med en medarbejder, gik der ikke længe før jeg havde en fast aftale om privatrengøring af mit hjem. Dejligt imødekommende og smilende personale.
Der er styr på tingene. Kan varm anbefales.
Fra en tidligere kunde
02-04-2021
" Jeg bruger dictum til fast rengøring i mit hjem. Da jeg skulle flytte var de også super behjælpelige og kunne med kort varsel hjælpe med flytterengøring.
Generelt et rigtig godt firma, der altid levere det vi ønsker.
Ville klart anbefale at starte et samarbejde, det vil man ikke fortryde.
Fra en tidligere kunde
02-04-2021
" Dictum services er et stærkt professionelt firma, der udføre opgaven hurtigt og effektivt og med perfekt resultat. Hver gang. De varmeste anbefalinger herfra.