"
Der blev lovet en hovedrengøring, som på ingen måder levede op til forventningerne, da lejligheden endnu ikke er rengjort, men stadig beskidt i en grad, at vi skal erhverve et nyt selskab. Jeg havde på forhånd oplyst, at det var en lejlighed, som ikke var rengjort i nogle år, og at der flød med pap og flasker. Efterfølgende sagde firmaet, at jeg ikke havde været eksplicit omkring rygning og opgavens omfang. Men jeg havde beskrevet opgaven efter bedste evne som lægmand. Derudover må det være fagmanden, som stiller relevante spørgsmål, så de kan udregne priser mm. Efterfølgende har ejendomsservicen fra boligselskabet set lejligheden, og de mener, at vi bør klage over resultatet. Det har vi ikke kræfter til. Det jeg kan overskue er at skrive herinde, så andre ikke kommer ud for det samme. Det eneste positive er at de var meget fleksible ift. hvornår rengøringen skulle finde sted, samt at de var gode til at svare hurtigt.