Gulvfix
Betalingstidspunkt
På forhånd og efter udførelsen
Seneste aktivitet
09-04-2024
Brancher
Tømrer og snedker
Adresse
Egeparken 134, 5240 Odense
Billeder
Firmabeskrivelse
Gulvfix er specialiseret indenfor afslibning og afhøvling af alle typer trægulve, træterasser, dørtrin, trapper, bordplader, vindueskam af træ mm.
Vi specialisere os tilhørende også i overfladebehandlinger af alle former for træoverflader. Hovedsageligt i forbindelse med, gulvafslibning -og afhøvling, med en tilhørende efterbehandling. Men derudover så behandler vi også, træoverflader som en selvstændig ydelse. Vi tilbyder overflade behandlinger i form af:
- Lak
- Olie
- Lud
- Maling af gulve
- Voks
- Bejse
- Sæbe -og rensebehandlinger
- Omfugning mellem brædder
Kontakt os eller gå ind på vores hjemmeside for et uforpligtende tilbud eller rådgivning.
Kundevilkår
Forretningsbetingelser
- Rydning
I alle rum hvor der skal behandles gulve, skal gulvene være ryddet for alt flytbart inventar.
- Tekniske installationer
Ledninger, kabler og rør skal fjernes fra gulvet eller demonteres. I modsat fald er Gulvfix uden ansvar ved brud eller beskadigelse.
- Fjernelse af lister, søm mm.
Fejelister, skinner, gulvbelægninger/-plader, rosetter, søm og stifter skal fjernes fra gulvoverfladen.
- Støvpartikler og urenheder i overfladen
Efter endt afslibning og efterbehandling kan der forekomme mindre støvpartikler i overfladen. Endvidere kan der forekomme urenheder i overfladebehandlingen som følge af snavs i rillerne mellem gulvbrædderne. Gulvfirmaet er uden ansvar for dette.
- El
Elinstallationen skal være autoriseret og der skal være fri adgang til min. 220v/13A (gerne 13A) i brugbare stikkontakter i de berørte lokaler. Evt. assistance fra elektriker/elværk er på kundens regning.
- Rumtemperatur
I 3 dage inden gulvbehandlingen skal der være min. 19 C rumtemperatur.
- Støv-, støj- og lugtgener
Støv-, støj- og lugtgener må i et vist omfang forventes. Ved slibning af trapper og gulve med spartelmasse må støv i et større omfang forventes. Mindre mængder meget fint støv vil der altid komme.
- Vægge, fodpaneler og sokler
Ved gulvafslibning og overfladebehandling, kan der forekomme småskader (småridser, olie-/lak-/ludstrint) på vægge, træværk og paneler. Gulvfix er ikke ansvarlig for eksisterende skader, mærker, ridser eller lignende, på de eksisterende vægge, fodpaneler og sokler.
- Affald
Affald fra arbejdet opsamles af gulvfirmaet og placeres i de af kunden anviste affaldsbeholdere i forbindelse med adressen. Affald kan dog fjernes af gulvfirmaet mod separat betaling.
- Gulvets beskaffenhed
Hvis der er voks, polish, harpiks e. lign. vil gulvet ”tørre uens op” eller skille. Dette er Gulvfix uden ansvar for.
- Force Majeur mm.
Arbejds- og kontrahentforpligtelsen kan videregives til tredje mand eller en underentreprenør, som selv forestår fakturering direkte med kunde. Endvidere kan en aftale annulleres, såfremt gulvets beskaffenhed o.l. ikke gør arbejdet muligt indenfor de aftalte rammer. En aftale kan udskydes eller annulleres såfremt der forekommer: kapacitetsmangel, pludselig sygdom, dårligt vejr, force majeur eller ligende.
- Gulvets eksisterende tilstand
Gulvfix fratager sig alt ansvaret med hensyn til gulvets eksisterende underlag og tilstanden af denne. Derudover fratages ansvaret også på eventuelle skader, skimmelsvamp, vandskader, fejl og mangler på gulvets underlag eller andre skjulte elementer.
Gulvets eksisterende tykkelse skal oplyses af kunden. Hvis dette ikke er muligt, så antager gulvfix en estimeret tykkelse og anvender dette som grundlag for vores ydelser. Viser det sig at gulvets tykkelse var mindre end estimeret og dette har været med til at forsage skader, fejl og mangler på gulvet, påtager Gulvfix sig intet ansvar.
Trægulve kan have skader i form af ridser, mærker, misfarvninger, vandskader, vandskjold mm. Ikke alle disse skader/mærker kan fjernes/udbedres, ved gulvafslibning og efterbehandling. Dette kan skyldes at blandt andet, vandet/misfarvningen har trængt sig for dybt ned i træet, for dybe ridser og mærker eller af andre årsager. Gulvfix fratager sig ansvaret for de skader/mærker og øvrige kosmetiske fejl der ikke kan udbedres grundet skadens beskaffenhed.
- Overtagelse af entreprise
Ved overtagelse af eksisterende opgave, tager Gulvfix forbehold for alt det udførte arbejde. Gulvfix vil gennemgå den allerede udførte entreprise og anskueliggøre de udfordringer, fejl og mangler der er eller kan opstå. Gulvfix fratager sig alt ansvaret for allerede udførte entrepriser.
- Afleveringsforretning
Efter arbejdets færdiggørelse foregår der, om muligt, en afleveringsforretning hvor det udførte arbejde gennemgås af begge parter. Såfremt ikke andet er aftalt i ordrebekræftelsen, modtager gulvfirmaet betaling for udført arbejde ved afleveringsforretningen eller umiddelbart herefter. Andre betalingsbetingelser kan aftales.