Maling med træbeskyttelse af husgavle.
Vi er en grundejer forening med 32 dobbelthuse (65 gavle), som påtænker at få malet husgavlene med træbeskyttelse. Husene er placeret i rækker på begge sider af 5 stk. sideveje. Da husene er privatejede ved jeg, i dag, ikke hvor mange husejere der tilmelder sig malerprojektet, men vi plejer at håndtere projektet på den måde at malerfirmaet tilbyder os en pris, som jeg videregiver til beboerne. De beboere som ønsker at være med, vender herefter tilbage til mig med deres tilmelding. Jeg kan oplyse, at vi ved tidligere projekter haft tilslutning fra ca. 24-28 huse. Men er prisen attraktivt, er der selvfølgelig gode muligheder for at få alle 65 gavle med. Her følger diverse oplysninger om projektet:
Gavlene skal males med dækkende kvalitets træbeskyttelse af to gange. Første gang eventuelt med grundbehandlings træbeskyttelse. Gavlene består af trykimprægneret træ og arealet er ca. 18,5 kvadratmeter pr. stk. Der skal påregnes brug af lift, da der er ca. 8,8 meter til øverste spids og gavlen er delvist placeret over en carport. Der skal påregnes afdækning for at undgå dryp på carportens tegltag samt på flisegang.Gavlens bredde er 8,9 meter. Farven skal matche den oprindelige trykimprægneringsgrønne. Jeg ønsker arbejder igangsat så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at arbejdet, efter større regnbyger, ikke udføres før træet igen har den tilstrækkeligt lave fugtigheds%.
Maling med træbeskyttelses maling af gavle
2970 Hørsholm
16 august 2015
25 august 2015, fleksibel dato
Der er kommet 3 tilbud på opgaven "Pris på både indendørs og udendørs malerarbejde i Hørsholm". AN & CO gav det først bud efter kun 12 minutter.