Frivillig Fredag falder i år på den 25. september, og den er hele Danmarks festdag for frivillighed. På Frivillig Fredag fejrer vi frivilligheden og hylder de fantastiske frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker eller deres lokalområde. Frivillig Fredag sætter fokus på de frivillige muligheder og skaber nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber. (Læs mere på: www.frivilligfredag.dk).
Temaet for Frivillig Fredag 2020 er ”Bæredygtige fællesskaber” - altså fællesskaber, der er stærke og robuste og gør en forskel for dem, der står uden for fællesskabet. Det har vi i Næstved oversat til: ”Vi er her stadig – stærke frivillige fællesskaber i Næstved kommune”.
Som så meget andet så bliver arrangementet i år anderledes end de andre år, fordi vi ikke kan lave tværgående aktiviteter, hvor mange mennesker mødes fysisk. I stedet har vi valgt at lave en kampagne som gennem tydelige budskaber og gode billeder og film skal fortælle alle borgere i Næstved kommune om det store og vigtige arbejde, som forgår rundt omkring i foreningerne. Via de sociale medier, på infoskærme i bl.a. Næstved Storcenter og måske også via interviews i P4 og artikler i lokalaviserne vil vi fremhæve de frivillige fællesskaber.
Derfor søger vi en professionel fotograf, som kan lave nogle sjove, anderledes og stærke billeder af nogle af kommunens frivillige sociale foreninger.
Opgaven består i fotosessions med 3-5 foreninger hos dem, der hvor de laver deres aktiviteter udendørs eller indendørs. Opgaven kræver, at man er ret fleksibel mht. til at lave aftaler med foreningerne, som jo ofte er aktive om eftermiddagen og aftenen. Og så kan det forgå i hele Næstved kommune. Efterfølgende skal billederne vises på diverse storskærme i Næstved, og de skal printes som plakater og lægges på facebook og hjemmesider.
Vi varetager selvfølgelig kontakten med foreningerne, og sender dem videre til dig.
Billederne skal være færdige fredag den 18.9 eller den 21.9. Vi er klar over, at det er meget kort frist, men vi er desværre kommet ret sent i gang med kampagnen, pga. nye restriktioner i forhold til covid-19 fra Næstved kommune.
Vi vil gerne have et tilbud fra dig på hele opgaven, og meget gerne med et opdelt budget, så vi kan se, hvor meget det koster at lave en enkelt session med en forening. Vi skal bruge 1-2 færdigredigerede billede fra hver forening.
Vi er inspireret af Psykiatrifondens kampagne, som er lavet af fotograf Henrik Sørensen, vedhæftet er et eksempel på denne. Men vi er meget åbne overfor at opgaven løses på en anden måde – bare det ser professionelt ud, så budskabet kommer udover rampen!
Vi håber, at opgaven fanger din interesse, vend meget gerne tilbage snarest muligt.
4700 Næstved
02 september 2020
07 september 2020, fleksibel dato
Et enkelt fotograf har budt på "Tilbud på billeder til hjemmeside med online fotoalbum Næstved".