"
Jeg blev kontaktet af Alan herinde på Servicebyen og han ville gerne udføre min opgave selvom der var et års tid til min kærestes og mit bryllup. Derfor bad han også om et depositum som jeg gladeligt betalte for at være sikret en fotograf til årets mest populære dato. Vi aftalte at tales ved tættere på dagen og han forsikrede mg om at han nok skulle tage nogle flotte billeder.
Så hørte jeg intet fra Alan i mange måneder og jeg besluttede mig for ca 6 uger før brylluppet lige at kontakte Alan så vi kunne aftale tid og sted og der gik et par dage før han svarede tilbage. I hans mail står at han havfe kontaktet mig for at aflyse vores aftale, den mail har jeg bare aldrig modtaget. Jeg har ledt højt og lavt da jeg aldrig sletter mails, men intet har jeg modtaget fra ham.
Jeg skriver tilbage at jeg synes det er en ærgelig måde at stå på så tæt på brylluppet uden fotograf og beder ham om at tilbageføre mit depositum da jeg under ingen omstændigheder mener han har ret til dette.
Den mail er heller ikke blevet besvaret.
Jeg ville holde mig langt væk fra denne fotograf hvis jeg havde et vigtigt arrangement jeg gerne ville have billeder fra.
Mvh Camilla Jensen