"
Oplevelsen med Flyttehjælper var under al kritik. De startede med at komme for sent, og Tom gav den tidligere kunde skyld for dette. Han ringede op til min mor for at få kørevejledning på en ubehagelig og nedsættende måde. Min mor var på fraflytningsstedet og blev bebrejdet en lang række forhold, som beliggenhed samt boligens karakter, afstande mm. Endvidere blev jeg, som befandt mig på tilflytningsstedet, ringet op, talt ned til og skældt ud af Tom, som endda tillod sig at kalde mig "pattebarn"! . Det endte med, at jeg bad dem stoppe med opgaven, da jeg bestemt ikke ønskede deres hjælp efter den behandling. Det eneste positive var den anden flyttemand, som var positiv og straks gik i gang. Han havde en helt anden attitude og var venlig og imødekommende. Men grundet Tom blev det en helt igennem grotesk og ubehagelig oplevelse!
Fra Odense C til Odense NV