Flytning kan være særdeles trættende, især hvis du ejer en masse ting. Det kan være meget tidskrævende at pakke alle dine ejendele ned, leje en bil, læsse flyttebilen, køre til dit nye hjem og aflæsse alting. Derfor er det en god idé at benytte sig af flytteservice.
Selv om du kan spare mange penge og undgå en masse stress ved at hyre et flyttefirma, kan det desværre også gå lige modsat og give dig mere stress, hvis du vælger det forkerte firma. Det er vigtigt, at du ved, hvordan du vælger det rette firma, så du kan passe på dig selv og dine ejendele. I det følgende er der nogle ting, du bør overveje, når du leder efter flytteservice.
1) Hvilke dele af flytningen skal flyttefirmaet stå for?
Det siges, at man kan hyre folk til næsten hvad som helst – bare man betaler for det. Det gælder også, når det kommer til flytning. Mange vælger at pakke alle deres ejendele ned selv og hyre
flyttemænd til at
læsse/aflæsse flyttebilen og transportere alle deres ting. Nogle - særligt dem, der skal flytte langt – vælger at leje en lastvogn og hyre flyttemænd til at pakke deres ting og læsse bilen, hvorefter de selv kører af sted. Andre hyrer flyttemænd til at give fuld flytteservice, lige fra at pakke alting i kasser til at aflæsse det hele i de rette værelser i det nye hjem.
2) Hvor meget vil du betale for flytningen?
Alt, hvad du får flyttefirmaet til at tage sig af, bliver naturligvis skrevet på regningen. Hvis du har et stramt budget, bør der være en balance mellem kvalitet/bekvemmelighed og omkostninger. Det vil sige, at du måske er nødt til at udføre noget af arbejdet selv og hyre flyttemænd, der kan tage sig af de sværeste opgaver, hvilket sædvanligvis er at læsse og køre flyttebilen. Det er en god idé at sammenligne priser og derefter beslutte, hvilket firma der bedst kan yde den flytteservice, du har behov for i forbindelse med din flytning.
3) Skal du flytte langt væk?
Langdistanceflytning påvirker to ting, når du skal vælge et flyttefirma: flytningens omkostninger og de flyttefirmaer du kan vælge imellem. Det er ikke alle lokale flyttefirmaer, der kan tilbyde hjælp til langdistanceflytninger. Hvis du skal flytte langt væk, så husk at hyre flyttefirmaet i god tid, så du er sikker på, at de er ledige den pågældende dato.
4) Dækker flyttefirmaets forsikring, hvis dine ejendele bliver beskadiget eller forsvinder?
Dine ejendele er mange penge værd. Forestil dig, hvor mange penge der skal til for at erstatte dem, hvis der skulle ske noget med dem under flytningen. Ville de overhovedet kunne erstattes af de flyttemænd som skal udføre din flytteservice?
Mange flyttefirmaer dækker kun en brøkdel af det beløb, dine ejendele er værd, hvis der sker noget med dem under din flytteservice. Spørg derfor flyttefirmaerne, hvor meget de dækker i tilfælde af, at dine ejendele forsvinder eller bliver beskadiget, og sørg for at få en kopi af forsikringspolicen. Hvis flyttefirmaets police ikke dækker tilstrækkeligt, skal du måske overveje at købe en ekstra forsikring.
5) Hvilket ry har flyttefirmaet?
Vi har allesammen hørt skrækhistorier om ejendele, der er blevet væk eller gået i stykker, efter flyttemænd har udført deres arbejde og er smuttet igen. Derfor er det en god idé at undersøge hvor dygtig det pågældende
flytteforretning er til flytteservice, og om de er kendt for at ødelægge eller stjæle ting, inden du vælger et. Dette kan du gøre ved at søge på internettet efter flyttefirmaets navn. Husk både at kigge efter klager og opfølgninger, da firmaets håndtering af klagen er mindst lige så vigtig som selve klagen. Du kan også læse anmeldelser af flyttefirmaer på Trustpilot, Forbrugerstyrelsen eller servicebyen.dk
Den tid, som firmaet har været på markedet, kan også give dig et fingerpeg om deres ry. Firmaer med et dårligt ry bliver som regel ikke på markedet særlig længe, så det er nok bedre at vælge et firma, der har eksisteret længe, frem for at vælge et nyere firma.
6) Kan flyttefirmaet give dig referencer?
Et
godt flyttefirma bør kunne give dig referencer på tidligere udført flytteservice, hvis du beder om det. Tjek op på disse referencer, men husk på, at flyttefirmaet sandsynligvis kun giver dig referencer, som de ved, er positive.
Den bedste reference du kan få, er naturligvis en anbefaling fra en ven eller bekendt. Du er højst sandsynligt bedre stillet, hvis du vælger et flyttefirma anbefalet af en bekendt frem for at vælge et, du aldrig har hørt om.
Et par sidste tips til at vælge det rette flyttefirma
Når du hyrer flyttemænd, lægger du en stor del af dit liv i andres hænder imens din flytteservice står på. Ting som møbler, tøj og køkkenudstyr er dyre, men da vi som regel tilegner os disse ting løbende, er de fleste ikke klar over, hvor mange penge deres ejendele faktisk er værd, før de står i en situation, hvor alting skal erstattes på én gang.
Det er vigtigt, at du ved, hvordan du vælger et godt flyttefirma, da meget afhænger af firmaets kvalitet og pålidelighed. Før du begynder at kontakte flyttefirmaer for at
indhente tilbud, så lav en liste over ting, du skal huske at spørge om. Det vil hjælpe dig med at bevare fokus under samtalen. Husk, at dine ejendele er værdifulde, så sørg for at vælge et flyttefirma, du kan stole på.