" Brug aldrig dette såkaldte "firma".
Vi aftalte en fast pris med det samme vi fik tilbuddet samt flyttedag og det gik smidigt. Idet prisen blev aftalt, sendte jeg en liste over alle vores ting og fik en accept fra firmaet. Dagen vi skulle flytte, fik jeg en mail, hvor de spurgte om vi kunne skubbe flytningen en dag, da deres vogn var i stykker. Lidt bøvlet men vi sagde ok. Senere den aftalte dag, skrev de igen, at vi godt kunne flytte som aftalt men bare i en mindre vogn og så skulle vi måske køre flere gange. Dette sagde vi også ok til så længe det var til samme pris og de bekræftede. Firmaet spurgte igen, hvor mange ting, vi havde og jeg sendte igen en liste, men nu bad de om 1000kr mere end aftalt!!!! Jeg skrev, at vi allerede havde en aftale, og at vi havde bestemt en fast pris en måned tidligere, men de ville pludselig ikke flytte til den pris. Denne kommunikation tog os timer at komme frem til dagen hvor vi skulle flytte, og det endte med vi aflyste og løste det i sidste minut på egen hånd. Det var en dybt uprofessionel håndtering, og vi vil stærkt anbefale folk at vælge et mere seriøst firma, hvis man vil være sikker på at flytte til aftalt tid og aftalt beløb. Meget kedelig oplevelse.