Effektiv og professionel firmaflytning

Gratis og uforpligtende. Gør som 195.788 andre danskere
  • Nemt, hurtigt og gratis
  • Vores kunder har sparet 142,3 mio. kr
  • Flyttemænd i hele landet
  • trustpilot

Firmaflytning på den lette måde

En organiseret flytning er en problemfri flytning
Er du bekymret for din forestående firmaflytning? Det behøver slet ikke blive en stressende og kaotisk tid. I det følgende er der nogle tips til, hvordan du organiserer din flytning, så det bliver en god oplevelse.

Du kan vælge at bruge et flyttefirma med fuld service, der kommer og pakker dine ting, hvilket oftest koster en bondegård. Med mindre du har voldsomt meget, der skal flyttes, kan du også vælge at pakke dine ting selv og hyre en flyttemand, der står for pakning af flyttebil og transport. Det kan være rigtig hårdt at flytte et helt firma – særligt hvis du skal flytte til eller fra første sal eller derover.
  • Lav en tjekliste. Skriv alle de ting på, der skal gøres både før og efter din firmaflytning.
  • Hvis du er en samler, er det nu, du bør overeveje, om du behøver at have alting med dig videre. Jo mindre der skal flyttes, desto hurtigere og billigere bliver det for dig.
  • Få noget godt ud af din oprydning. Giv alt, hvad der er brugbart, til din lokale genbrugsbutik eller til andre, der kan få gavn af det. Jo mindre der skal på lossepladsen, desto bedre er det for miljøet, og samtidig bliver flytningen billigere og lettere for dig.
  • Indhent tilbud på din flytning. Billigst er ikke altid bedst, og det er dyrest heller ikke. Undersøg flyttefirmaernes omdømme, inden du vælger et. På www.servicebyen.dk kan du f.eks. se andre kunders bedømmelser af flyttefirmaer til firmaflytning, hvilket kan hjælpe dig med at vælge lige netop det firma, der er rigtigt for dig. Du sparer dig selv for en masse tid og penge ved at vælge et pålideligt og erfarent flyttefirma. Få en fast pris: Nogle firmaer giver dig en samlet pris på baggrund af din liste over ting og flytteafstanden, og andre beregner din pris efter timeantal. Hvis du går med til at betale pr. time, går du med til, at prisen afhænger af trafikforholdene og hvor længe det tager flyttemændene at flytte dine ting.
  • Sørg for at de tilbud flyttefirmaerne giver dig, afspejler den hjælp, du rent faktisk har brug for. Det kan godt betale sig at ringe rundt og indhente tilbud på en firmaflytning uden hjælp og bagefter ringe rundt og høre, hvad det vil koste, hvis du har hjælp. Dette kan hjælpe dig med at sammenligne priser.
  • Flyttekasser. Kasser kan hurtigt komme til at koste dig mange penge, og det er derfor en god idé at undersøge, om venner eller familie eller kollegaer på kontoret har nogen, du kan låne. Der findes også flyttefirmaer, der gratis låner dig flyttekasser, hvis du vælger dem EN GYLDEN REGEL: Det er bedre at have mange lette kasser end at have få tunge kasser. Løft af tunge kasser er netop én af de ting, der kan ødelægge din ryg. Det er belastende for dine flyttemænd, og de tunge kasser falder i øvrigt ofte sammen, når man løfter dem.
  • Prioritér din pakning. Det er en god idé at sætte mærkater på dine flyttekasser ved større flytninger. Det er også smart at læsse de ting på bilen først, som du skal pakke ud først. Hvis du gør det, kommer de til at stå øverst i stablen af kasser, når de bliver løftet ind i dit nye hjem. Husk at sige til flyttemanden der kommer for at tage sig af din firmaflytning, hvilken rækkefølge han skal tage kasserne i.
  • Pak dine ting godt ind. Brug avispapir til at pakke de ting ind, som trykket ikke vil smitte af på. Bobleplast er også altid godt at have parat i forbindelse med din firmaflytning. Det kan godt betale sig at pakke ting som projektorer og andre skrøbelige genstande fra kontoret, da indpakningen beskytter, når man skal flytte tingene.
  • Brug en tyk tus til at skrive ”Denne side op” eller ”Skrøbelig”.
  • Forskelligfarvede klistermærker kan være nyttige ved større flytninger. Ved destinationen sætter du farvede klistermærker på dørene svarende til den farve, du har brugt på flyttekasserne, og på den måde ved din flyttemand, hvilke kasser der skal hvorhen.
  • Du bør generelt ikke løfte mere end 20 kg ad gangen. Hvis du har mapper og tunge skriveborde fra dit firma, så husk på, når du pakker den ned, at papirer er meget tunge. Hvis du ikke selv kan løfte en kasse, så kan andre nok heller ikke.
  • Gå systematisk til værks. Pak et rum færdigt ad gangen, så du ikke glemmer noget – brug gerne ansatte og medarbejdere til at hjælpe dig.
  • Pak i god tid. Pas på, at du ikke undervurderer, hvor lang tid det egentlig tager at pakke. Det gælder især, hvis du har drevet virksomhed fra samme sted længe og har anskaffet dig mange ting. Du skal være klar, når flyttebilen kommer. Hvis du ikke er færdig med at pakke, og det forsinker læsningen af bilen, kan du med rette forvente at skulle betale ekstra.
  • Sørg for, at ALLE elektriske apparater og gasapparater er slået fra, når flyttemændene ankommer på dagen af din firmaflytning. De er ikke uddannede elektrikere, og det er ikke deres job at slå dine apparater fra og til.
  • Sørg for, at tv, computere og internet er opsagt/flyttet i god tid inden din flytning. Du skal også huske at aflæse din elmåler, før du forlader din virksomhed. Hvis det er relevant, skal du også melde flytning til din gas-, varme- og vandleverandør og aflæse målere. Du skal også aflæse målere i din nye firmaadresse, og både i dit gamle og nye hjem skal du give leverandørerne besked om, hvad målerne viser.
  • Planlæg din udpakning, så du pakker de ting ud først, du bruger til driten af din virksomhed.
  • Firmaflytning er for de fleste en meget stressende tid, hvor man let kan komme til at hakke på hinanden iblandt sine medarbejdere. Når alt er flyttet til det nye kontor, og før I begynder at pakke ud, så stop op. Køb noget takeaway, drik et glas vin eller en øl, og skål på jeres nye domicil.
  • Du får brug for værktøj til at skille ting ad og samle ting igen. Du kan ikke gå ud fra, at flyttemændene vil stå for det. Nogle flyttemænd gør det dog, hvis det er aftalt på forhånd og regnet med i prisen. Lav en kasse specielt til skruer, bolte og andre beslag, og pas godt på den selv, så intet bliver væk.
  • Flyttemændene vil placere dine ting efter din anvisning. De er der dog ikke for at feng shui-indrette, så beslut på forhånd, hvor dine møbler skal stå, og hold dig til planen.
  • Husk at melde firmaflytning til virk.dk. Du skal også melde flytning til Post Danmark i en af landets postbutikker eller via Post Danmarks digitale postservice, ePosthuset. Når du har gjort dette, vil din post automatisk blive eftersendt til din nye adresse i seks måneder. Husk også at sende din nye adresse til dine kollegaer og forretningsforbindelser.
  • Husk, at under en firmaflytning har alle travlt, døre står åbne, og sikkerheden er således ikke i fokus. Det er derfor en god idé at have en person til at holde øje med flyttebilen, særligt i byområder. Det tager ingen tid for en tyv at snuppe noget og forsvinde om hjørnet. Ud over at det er irriterende at miste sine ting, kan det også blive et bøvl at finde ud af, hvis forsikring der skal dække tabet, og desværre ender det ofte med, at hverken flyttefirmaets eller din egen gør.
  • Parkering. Sørg for, at der er styr på parkeringen både ved din gamle og nye adresse. Undersøg inden din virksomhed flytter, om der er bestemte parkeringsregler ved dit nye firma. Det kan hurtigt blive dyrt, hvis du får en bøde, og det er dit firma, der kommer til at betale den.
  • Hvordan gik din flytning? Var du tilfreds med flyttefirmaet? Levede de op til opgaven, eller forsøgte de at snyde dig? På www.servicebyen.dk kan du bedømme det flyttefirma, du brugte til firmaflytning. Du har på den måde mulighed for at give en positiv tilbagemelding, hvis flyttefirmaet gjorde det godt, og hvis du fik en dårlig service, kan du skrive det og på den måde skåne andre for en dårlig oplevelse. Hvis du ikke giver nogen feedback, gavner det blot dem, der fusker, da ingen nogensinde får at vide, hvordan de faktisk driver forretning.